I vores søgen efter at skabe hjem med mening bruger vi fortidens stærke landsbyfællesskaber som reference. I landsbyen danner hjemmet, gaden og torvet rammerne om det gode liv, som leves både hver for sig og i fællesskab med andre.
Vi er meget glade og stolte over at Bofællesskabet Kløverbakken modtager prisen som Årets Bæredygtige Træbyggeri i 2022. Vi håber det kan inspirere til flere fællesskabsorienterede træbyggerier, hvor de kommende beboere bliver involveret helt fra begyndelsen af projektet.
I den hyggelige landsby Alken med udsigt ud over den smukke Mossø og på tærsklen til det naturskønne Søhøjlandet, er 26 træboliger med tilhørende fælleshus , klar til indflytning løbet af foråret 2024. På initiativ fra lokale ildsjæle i Alken, bliver der skabt bæredygtige rammer, hvor fællesskab og værdifulde hverdagsoplevelser står i centrun.
Mennesker har brug for mennesker. På den baggrund har Tegnestuen Arken startet søstervirksomheden Naboskaber. Naboskaber hjælper mennesker med at skabe nye fællesskaber og realisere nye fællesskabsorienterede boliger.
På tegnestuen er vi en flok af forskelligartede mennesker, med tilgange og kompetencer nok til at vi kan favne ethvert projekt.